SKJOLDEMOSE EJERE


Kort opsummering af Skjoldemoses historie.
I følge “Dansk Atlas” er Petrus Nicolai Hardenberg ejer af Skjoldemose i 1365. Mere kendes ikke til ham,
men Hardenbergerne som i århundrede har hørt til Danmarks rigeste og mest berømte adelsslægter og
som stammede fra Hannover egnen, ejede Skjoldemose til ca. 1583.
 
Mette Hardenberg datter af Knud Hardenberg, den sidste Hardenberg til Skjoldemose, bringer Skjolde-
mose med ind i ægteskabet med Christian Friis som arvede Borreby på Sjælland. Det hører med til
historien, at Mette Hardenbergs faster er den kendte Anna Hardenberg, som er født på Skjoldemose
og som er Frederik den andens ungdomsforelskelse, men forbindelsen blev aldrig til noget.
 
Mette Hardenberg og Christian Friis havde ingen børn, og da Mette Hardenberg dør i 1617, går Skjolde-
mose tilbage til Mette Hardenbergs søsterdatter, Mette Grubbe, der er gift med Axel Rosenkrantz til
Glimmingehus i Skåne. Deres søn Holger Rosenkrantz ejede foruden Glimminge også Langtind, Esperød,
Skotterup, Perstorp, Demmestrup, Claustrup, Vemmetofte, Egholm, Torup, Bramstrup og Skjoldemose.
Han blev ikke for ingenting kaldt “den Rige”.
 
Holger Rosenkrantz’ datter ,Anna Rosenkrantz, blev i 1645 gift med Otte Krag, som herved kom i
besiddelse af Skjoldemose og Løjtved, som Anna havde bragt med ind i ægteskabet. 1656 køber Otte Krag
endvidere Egeskov. Otte Krag ejede også Flintholm. Fire generationer Krag ejede disse dejlige sydfynske
godser. Den sidste Frederik Christian Krag, født i 1726, lever en del år i Paris og dør her i 1763. Han levede
et ødselt liv og i 1755 må hans moder Sophie Krag f. Iuel, og som overlevede ham, sælge Løjtved.
Godserne var af sønnen Frederik imidlertid blevet så forgældede, at Sophie Krag (Etatsrådinden) måtte
sælge Flintholm i 1768 og Egeskov i 1784. Ved sin død i 1785 havde Sophie Krag af denne slægts mægtige
besiddelser kun Skjoldemose tilbage. Allerede i 1773 testamenterede Sophie Krag Skjoldemose til en
fjernere slægtning Balthasar Gebhard v. Obelitz. Ved Sophie Krags død i 1785 tilfalder Skjoldemose som
sagt v. Obelitz. Balthasar Gebhard v. Obelitz der var en navnkundig retslærd, blev student i 1744, tog
juridisk eksamen i 1749, derefter doktorgrad og blev i 1759 professor i lovkyndighed. Han udnævntes i
1762 til justitsråd, 1770 til etatsråd og i 1781 til konferensråd. Von Obelitz drev selv Skjoldemose og døde
i 1806 i København. De sidste mange år levede han som blind og solgte Skjoldemose allerede i 1797 til
Christian Frederik Berg. Det er første gang Skjoldemose handles efter næsten 500 år udelukkende at
være gået i arv fra slægt til slægt.
Christian Frederik Berg blev født 8. aug. 1774 på hovedgården Skovsbo mellem Odense og Kerteminde.
Samme år Berg køber Skjoldemose, gifter han sig med Elisabeth Hensler, der var født i Vestindien
4. juni 1776 som datter af ritmester Hensler. De fik 13 børn, 7 døtre og 6 sønner, men ingen fulgte i
faderens fodspor. Christian Frederik Berg var en ualmindelig dygtig landmand og foregangsmand på
landbrugsområdet. Han modtog det Kgl. Landhusholdningsselskabs store guldmedalje og udnævntes til
ridder af Dannebrog. Berg ryddede en del af markerne for sten og gjorde dem dyrkbare. En stor del af
stengærderne er er sat under Bergs ejerskab, og gården har ganske givet været et mønsterbrug på
daværende tidspunkt.
Nr. 7 i rækken af børn var den kendte og meget smukke Betty Berg. På et stort bal på Glorup havde prins
Christian, den senere Christian den Ottende vist den dejlige pige en iøjnefaldende opmærksomhed.
Betty Berg bliver gift med digteren Poul Martin Møller. Brylluppet blev holdt i et dejligt sommervejr i
juni 1827 på Skjoldemose og brudeparret er omtalt i meget smukke vendinger. Om Bryllupsfesten står der
at der om aftenen var stor stads på gården, fulgt op af gæster, dans og musik. 15. maj 1834 døde Betty
Berg ikke endnu fyldt 3o år. Efter et langt livsværk døde Christian Frederik Berg på Skjoldemose
16. sept. 1851. Et halvt år forinden 15. marts døde hans hustru Elisabeth.
 
1854 køber lensgreve Albrekt Christopher Schaffatitzky de Muckadell Skjoldemose af Bergs arvinger.
6. april 1858 dør lehnsgreven og gården arves af hans søn Hofjægermester baron Carl Henrik Ditlev
Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell. Han beskrives som  en afholdt og livsglad jorddrot, men penge
samlede han ikke. Baron Carl H. D. V.  S. de M. var født 13. feb. 1843, var ugift og døde 10. okt. 1901.
Baronen ligger i øvrigt begravet på Ollerup kirkegård. Hans broder lehnsgreve Erik Engelke
Schaffalitzky de Muckadell til grevskabet Muckadell (Arreskov) overtog Skjoldemose, men der blev
ikke kostet noget på gården, da det var bestemt at gården skulle sælges. 18. jan. 1905 dør lehnsgreve
Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell og dødsboet efter greven solgte Skjoldemose til godsejer
Justus Sigismund Ulrich.
Justus Sigismund Ulrich er min bedstefar. Han er født 14. sept. 1871 på Lindholm ved Roskilde, land-
brugskandidat og gift med min bedstemor Ingeborg Marie Krenchel 25. sept. 1901.
Min bedstefar var bl.a. forpagter på Børglum Kloster, hvor min far som nr. 2 i en søskendeflok på 6
er født. 10. maj 1946 dør min farmor og 10. marts 1949 dør min farfar og min far Niels Brock Ulrich
overtager Skjoldemose samtidig med at fars bror Per Christian T. Ulrich overtager skovdistriktet.
Den 30. juni 1967 overtager jeg (Christian Niels Brock Ulrich) Skjoldemose efter min far, da han havde
været alvorlig syg. På det tidspunkt i 1967 var gården bortforpagtet, og jeg skulle respektere forpagt-
ningen som udløb 1. marts 1972. Fra marts 1972 og ind til 1997 har jeg drevet Skjoldemose.
Skjoldemose har fortrinsvis været drevet som planteavlsbrug siden min overtagelse, dog med en, på
daværende tidspunkt d.v.s. i halvfjerdserne, ret stor kyllingeproduktion.
Ud over driften af Skjoldemose drives der også en del forpagtninger under Skjoldemose bl. a. Flintholm.
I 2000 bliver Hvidkilde bondegård i Ollerup købt til og til denne ejendom hører der ca. 30 ha. til.
I 1997 laver jeg et delvist generationsskifte dvs. 50/50 med min søn Lars Niels Brock Ulrich.
I  2000 overtager Lars yderligere 30% af Skjoldemose og herfra står Lars helt og fuldt for driften med det
deraf følgende 100% ansvar.
 
Sydøst for Skjoldemose i skoven der kaldes Mændenes Lykke, ligger et gammelt voldsted, hvor gården
oprindelig har ligget. 1528 opfører Corfitz Hardenberg Skjoldemose på det sted hvor det nu ligger, men der
er ikke bygninger tilbage fra den tid. 1662 opfører Otte Krag den nuværende hovedbygning.
Over hoveddøren sidder en sandsten med en inskription og Krag’ernes og Rosenkrantz’ernes våben.
(Otte Krag var gift med Anna Rosenkrantz). I ca. 1856 bygges de kamtakkede gavle på hovedbygningen af
baron Carl H. D. V. Schaffalitzky de Muckadell, endvidere river han kalkpudset af hovedbygningen som
formodentlig har været hvid i ca. 100 år. Herved kom de smukke gamle munkesten frem igen, og samtidig
blev vinduerne gjort større.
1880 brænder en stor del af avlsgården og tilbage i dag er kun den gamle lade (frøtørreri og maskinlade)
og den gamle smedie ved gårdens indkørsel. De røde bygninger der nu danner rammen om gårdspladsen
opførtes 1881 efter branden i 1880 og de voldgrave som omgav gården blev ved samme lejlighed fyldt op.
1916 bliver halvtårnet med tårnuret opført og hovedbygningen gennemgår en modernisering hvor der
bl.a. bliver lagt elektricitet ind.
Den 3. december 1999 er det et voldsomt stormvejr, det værste i 100 år, hvor tagene på bygningerne bliver
kraftig beskadiget. Bl.a. får den gl. lade og hovedbygningen nye tage som følge af stormen. Hestestalden til
arbejdshestene opført i 1881, der lå modsat hovedbygningen var så stærkt beskadiget på grund af
stormen, samtidig var den ikke særlig anvendelig, blev revet ned. Nu er der græsplæne hvor hestestalden
lå og kun vandtruget er tilbage.